“Vildskabens veje” vises i Rødding Bio

Traditionen tro har vi en “grøn” film på programmet i denne vintersæson, når “Vildskabens veje” vises den 10. november i Rødding Bio.
Vildskabens Veje er en naturfilm om Kragelund Mose, et privat naturområde ved Bække, som de seneste 10 år har gennemgået en stor forandring takket være arealforvalter Martin Sandager og hans ønske om at genoprette og udvide den gamle mose.
I filmen fortæller biolog Skjold Søndergård om de genintroducerede dyrs betydning for landskabet og biodiversiteten. Gennem stemningsfulde billeder af dyr, planter og det levende landskab er Vildskabens Veje en sanselig hyldest til den vilde danske natur – og til de kræfter, som kan få den til at blomstre igen.
Filmen varer 45 minutter. Derefter fortæller Martin Sandager – som står for projektet – og naturfotograf Jeppe Svendsen om projektet og der er mulighed for at stille spørgsmål.
Billetterne koster 100 kr.
Se mere på Rødding Biografs hjemmeside: https://www.roeddingbio.dk/movie_details/9738_date=all_dage/version=2D%20%20orgtale%20%20tekstet

