Lad os øge børnenes naturforståelse

Med projekt Skoleskov kan sådan en skov blive til virkelighed. Projektet skal øge børnenes naturforståelse og gøre dem fortrolige med skoven som biotop og med det liv og de processer der knytter sig hertil.

Projekt Skoleskov gør det nemt at rykke naturfagene ud i naturen, fordi naturen rykkes tættere på skolen. Ved at plante tæt og med stor variation i arter, er det muligt at etablere en naturskov med høj biodiversitet på helt ned til 50 kvm.

Miyawaki-metoden

Skovene skal plantes med afsæt i Miyawaki-metoden, der imiterer naturens udgave af en klimaksskov, som er den type skov, man normalt først opnår efter 100–200 års naturlig udvikling fra bar jord til moden skov.

Med Miyawaki-metoden kan en ung skov på bare 10–20 år få det samme samarbejde planter, dyr, svampe og mikroorganismer imellem som findes i en gammel skov.

Ved at tilføre en masse organisk materiale og kompostte til plantestedet, får træerne optimale betingelser for at danne et dybt rodnet.

Der plantes 25–30 forskellige hjemmehørende arter af træer og buske på arealet, så tæt, at de lukker af for lyset og gør skoven lugningsfri i løbet af 2–3 år.

Efter plantning af træerne dækkes jorden med et tykt lag halm, som hindrer ukrudt i at tage magten, holder på fugten, holder jorden lun om vinteren og holder mikrolivet aktivt i de øverste jordlag.

Det fremmer roddannelsen og giver træerne et vækstmæssigt forspring i forhold til andre skove. Samtidig tiltrækker den flere forskellige insekter, dyr og fugle end traditionelle skove, og den binder meget CO2, dels fordi de plantes tæt og har så gode vækstbetingelser, dels fordi den danner humus og dermed binder CO2.

Skovene kan desuden reducere støj, friske luften, give skygge til en brændende varm skolegård/idrætsplads, køle nærmiljøet og blive en kilde til megen leg og læring.

Er du interesseret i en skoleskov – nu eller senere – så send en mail. info@praktiskoekologi.dk.

Vilde Rødder – naturforløb for børn

Projektet Vilde Rødder er en række gratis naturaktiviteter, der har til formål at engagere børn i naturen – og samtidig styrke biodiversiteten direkte i lokale udearealer. Projektet er udviklet i samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Landsforeningen Praktisk Økologi og Det Danske Spejderkorps med støtte fra Villum Fonden.

Børn i alderen Ca. 6-12 år deltager i fem praktiske forløb af cirka 1 times varighed, hvor de sammen med voksne udforsker naturen og arbejder med enkle naturplejeaktiviteter. Målet er at skabe flere levesteder for vilde planter og dyr, samtidig med at børnene får grundlæggende viden om naturens sammenhænge og hvorfor biodiversitet er vigtig.

I forløbene arbejder børnene med:

• at finde og lære om vilde arter gennem f.eks. artsjagt

• at etablere blomsterenge og blomsterbede

• at bygge kvasbunker og dødt træ-områder som levesteder

• at skabe små vandhuller og fugtige miljøer

• at reflektere over resultatet og fejre naturprojekterne sammen med diplomer og snak om videre vedligeholdelse.

Aktiviteterne er udviklet sådan, at de kan tilpasses forskellige institutioner og rammer – fx SFO’er, klubber, spejdergrupper eller skoler – og kan gennemføres der hvor børnene færdes til dagligt. Forløbene kombinerer praktisk handling med naturviden, hvilket giver børnene både oplevelse af at være aktive i naturen og forståelse for biodiversitetens betydning.

Alle materialer – inkl. øvelseshæfter, dyreoversigter og diplomer – kan gratis downloades fra projektets hjemmeside, og frivillige voksne kan via et kort videokursus blive klædt på til at gennemføre aktiviteterne.

Bæredygtighed og lokale materialer

Vi har et ønske om at lave vores så- og pottejord så bæredygtig som muligt. Derfor bruger vi kun lokale materialer. Først og fremmest bruger vi vores egen havejord. Vi bor på en skrænt i en tunneldal fra sidste istid, så der er stor forskel på den sandede jord øverst på grunden og den mere lerede jord nederst på grunden. Om vi bruger det ene eller andet, er ikke så vigtigt, da vi kan lave god så- og pottejord ud af begge typer. Vi graver ikke jorden ud ét bestemt sted i haven, men tager både fra skrænten, bede eller hønsegården.

Udover jord skal vi bruge kompost. Kompost giver god næring til mikroliv og planter og en struktur, der forbedrer jordens evne til at holde sig fugtig imellem vandinger. Komposten består af komposteret plantemateriale fra vores have – alt fra hækafklip til kartoffeltoppe. Ofte bruger vi også plantemateriale fra naboernes haver, hvor de ikke bruger nogen form for sprøjtegifte. Så slipper de for at køre det på genbrugspladsen, og vi slipper for at hente komposten igen. Det er økonomisk og økologisk win-win for begge parter. Komposten behøver ikke at være helt omsat og fin, når vi bruger den til pottejord. Små grenstykker og andet uomsat materiale er bare med til at gøre den færdige jordblanding let og luftig.

Sidst, men ikke mindst, skal vi bruge et materiale til at gøre jorden let og luftig. Her bruger vi, hvad vi har i overskud eller let adgang til. En af vores favoritter er smuldrede blade – gerne nogle, som er godt komposterede. Vi har desværre ikke store gamle træer i vores have, men vi får ofte naboernes nedfaldsblade om efteråret, eller vi sanker i den lokale skov. De nedfaldne blade eller bladsmuld lader vi kompostere indtil foråret et rimeligt tørt sted i en beholder af træ eller trådnet med kompostdug over. Når foråret kommer, kan blandingen let smuldres, og vi har et fantastisk materiale til at gøre vores jordblanding let og luftig.

Har man græsplæne og river mos sammen, kan man gøre det samme. Lad mosset ligge og kompostere til foråret, smuldr det, og brug det i jordblandingerne. Faktisk er der utrolig mange muligheder for blandingsmaterialer, og vi prøver os frem. I større potter er sten, kogler og kviste fine elementer, men blandingsmaterialer til såbakker med små huller kræver finere materialer. Når vi laver pottejord til middelhavsplanter som krydderurter og citrontræer, bruger vi altid sten og grus som blandingsmateriale i vores pottejord. Vi er dog meget opmærksomme på, at potterne ikke må blive for tunge, så arbejdet med dem også er bæredygtigt for vores fysik. Når vi blander jord til surbundsplanter, bruger vi grannåle sammen med en sandet jord, da det forsurer jorden og ofte er let at skaffe, evt. fra årets juletræ.

Konsistensen er afgørende

Inden vi går i gang med at blande vores jord, ser og mærker vi på den jord, som er vores udgangspunkt. Først ser vi på, hvad der vokser der, hvor vi tager jorden. Vokser der brændenælder og kulsukker, så mangler der ikke næring. Vokser der derimod små urter, så skal der mere næring til. Bagefter mærker vi på jorden. Vi krammer nogle håndfulde og observerer, om jorden er løs og sandet eller klæbrig og leret. Det er under denne proces, at vi finder ud af, hvordan vi helt præcist skal blande vores jord. Er havejorden løs, sandet og næringsfattig, tilsætter vi mere kompost til jordblandingen og mindre materiale til at gøre jorden let. Hvorimod en mere tung, klæbrig og næringsrig jord tilsættes mindre kompost og mere materiale til at gøre jordblandingen let.

Vi har derfor ikke en fast opskrift på vores jordblandinger, men derimod en fast model til, hvordan vi laver jorden og vigtigst af alt en fornemmelse af, hvordan konsistensen på den færdige jord skal være. Den færdigblandede så- og pottejords konsistens er en balance mellem, at klumpen ikke bare må smuldre med det samme, når vi krammer den sammen i hånden, samtidig med at vi med en let berøring skal kunne smuldre klumpen. Den må altså på den anden side ikke være alt for kompakt og klæbrig. Man må føle sig frem og evt. tilsætte lidt mere kompost, hvis den er for sandet og smuldrer for let og lidt mere luftigt materiale, hvis den er for fast. Det er lidt som, når man laver en dej til bagning: Konsistensen er afgørende for resultatet!

Der er ikke forskel på blandingsforhold og konsistens, når vi laver så- eller pottejord. Den eneste forskel er, at den såjord, som vi bruger i de såbakker med de allermindste huller, sies igennem et sold, så smågrene, bladstumper og småsten sorteres fra.

Recirkulering af pottejord

Når det bliver efterår, og krukkerne tømmes for etårige planter, gemmer vi den brugte pottejord til kartoffelpotter og eventuelt såjord. I februar eller marts sætter vi de første kartofler i potter i drivhuset, og jorden hertil er en blanding af lige dele kompost og pottejord fra sidste års krukker. Det trives kartoflerne strålende i, og vi har en let tilgængelig kilde til jord på et tidspunkt, hvor vores havejord kan være bundet af frost. Når kartoflerne skal høstes, kommer vi jorden ud på de af havens bede, der kan bruge lidt ekstra jord, og på den måde recirkuleres ressourcerne i haven. Når vi laver den første såjord i januar, genanvender vi den brugte pottejord som jordkilde til vores såjordsblanding. Det fungerer rigtig godt.

Tidsskrift for Praktisk Økologi

Denne artikel blev bragt i Tidsskrift for Praktisk Økologi 1–2024. Tekst og foto: Lotte Hovmark Børresen og Per Kring Jensen.

Du kan følge Lotte og Per på Instagram @Den bæredygtige vej eller på Facebook Den Bæredygtige Vej og få mere viden om hvordan du dyrker din have bæredygtigt.

Tidsskrift for Praktisk Økologi er det eneste haveblad i Danmark, der fokuserer på giftfri have, økologisk køkkenhave, selvforsyning og haver med plads til naturen. Vil du være med til at gøre en grøn forskel? Dit medlemskab i Praktisk Økologi er ikke bare et abonnement på et haveblad – det er dit bidrag til en bevægelse, der handler om at skabe en bedre verden, en have ad gangen.

Du kan støtte Landsforeningen Praktisk Økologis arbejde ved at melde dig ind i foreningen.